mandag den 3. oktober 2011

Rabarbertærte

Vi nåede at plukke 3½ kg rabarber fra haven, hvilket der blandt andet kom denne skønne rabarbertærte ud af.



Opskriften er fundet på foodfanatic.dk :


Ingredienser til dejen
  • 225 g smør
  • 50 g sukker
  • 2 æg
  • 350 g mel
Ingredienser til fyldet
  • 700 g rabarber
  • 140 g sukker
  • 1½ spsk kartoffelmel
  • kornene fra ½ stang vanilje
  • 1 æg til pensling
Bland smør og sukker sammen til en ensartet masse. Kom herefter æggene i og pisk grundigt (gerne med håndmixer). Hæld gradvist melet i mens der fortsat piskes. Hæld dejen ud på et bord og ælt den sammen til kugle, som pakkes ind i bagepapir. Lad dejen hvile på køl mindst en time – eller gerne natten over.

Opvarm ovnen til 180 grader alm. ovn/160 grader varmluftsovn.

Rens rabarber, og skær dem i cirka 2 centimenser store stykker. Bland sukker med kartoffelmel og kornene fra en halv stang vanilje.

Rul cirka halvdelen af dejen ud på et meldrysset bord, og kom den i en tærteform. Kom rabarber ovenpå tærtedejen, og fordel til sidst sukkeret over. Rul den resterende dej ud, og lav et fletlåg, som forsigtigt lægges over.

Pisk ægget og pensl dejen. Bag tærten midt i ovnen i cirka 45 – 55 minutter. Dæk med et stykke sølvpapir, når den er gylden (jeg plejer at gøre det efter cirka 25 minutter).

Server med cremefraiche, flødeskum eller vaniljeis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar